Hvad er karate


Information om Karate



Karate er for alle, og i Tatakau Karate Solrød har vi hold for de mindste på 4-7 år, det hedder mini og koster 400,- for en sæson som er et halvt år. Dette hold træner 1 gang om ugen.  

Alle over 8 år træner 2 gange om ugen, og dette er for alle bæltegrader. Det koster 800,- per sæson (halvårligt). 

Vi tilbyder også selvforsvar for alle over 12 år- de træner 1 gang om ugen og det koster 400,- for en sæson (halvårligt).


Vi har rigtig mange som starter sammen f.eks. 8 år plus mor/far, som har vist sig at være rigtig sjovt for voksen/barn. De går så til en sport sammen, i stedet for at sidde i en hal og se på, og bruger hinanden i træningen af øvelser. Under selve træningen deler vi selvfølgelig op når dette kræves. I Kata og kihon (serie af teknikker og basisøvelser) er alder ingen hindring for at lave alt sammen, så opdelingen er mere når vi træner kampsituationer i kumite.


Søger du generel information kan du bruge vores Kontaktformular og skrive til os - så svarer vi dig hurtigst muligt. Du skal også være velkommen til at rette henvendelse til bestyrelsen.

 
Om Karate
 
Historie
Historien om karatens oprindelse er overleveret mundtligt gennem flere generationer og er derfor usikker. Sikkert er det dog, at shotokan karate blev udviklet på den japanske ø Okinawa i slutningen af 1800-tallet, og bragt til Japan af Gishin Funakoshi i starten af 1900-tallet hvor den blev videreudviklet til den form vi kender i dag.
 
Ordet karate er sammensat af "Kara", der betyder tom og "Te", der betyder hånd.
 
Shotokan var oprindeligt navnet på Funakoshis første dojo (træningslokale), men betegner i dag Funakoshis karate-stilart. Det er den stilart vi træner i klubben.

Hvem kan træne
Karate kan trænes af alle - piger, drenge, børn, unge og voksne. I Tatakau ser vi en stor fordel i at tilbyde træning på tværs af alder og køn.
 
Vi tilstræber at udfordre medlemmerne på deres individuelle niveau.
 
De fleste af klubbens instruktører er licenserede hos Shotokan Karate International Federation (SKIF) og/eller Dansk Karate Forbund. 
 
Træningen 
Den traditionelle karatetræning er bygget op omkring tre discipliner:

Kihon
Grundtræning af de enkelte teknikker. Fx slag, parader eller spark.

Kata
En længere indøvet klassisk serie af teknikker. Der øves en række af forskellige kata af stigende sværhedsgrad.
 
Kumite
Kamp mellem to modstandere. Her bruges forskelligt beskyttelsesudstyr og det er ikke tilladt at skade sin modstander.
 
Bæltegrader
I Karate bruges et system af 10 kyu-grader og 10 dan-grader.
 
Du starter som 10. kyu og arbejder dig op til 1. kyu. Der er graduering to-fire gange om året, hvor det er muligt at skifte til en højere grad.
 
Efter 1. kyu er næste grad 1. dan.

Grad Bæltefarve
10. Kyu Hvid
9. Gul
8. Orange
7. Grøn
6. Grøn
5. Lilla
4. Lilla
3. Brun
2. Brun
1. Brun
1. Dan sort

2. Dan sort
 
Dojo-kun
Karate er oprindeligt et selvforsvarssystem som gennem sin udvikling er blevet knyttet til filosofier som bl.a. Zen og Taoisme. Disse filosofier er baseret på udvikling af kropslig og sjælelig harmoni.
 
Der er fem grundregler (dojo-kun) som fastlægger din opførsel i træningslokalet:

  • Søg den perfekte karakter
  • Vær trofast og søg sandheden
  • Vær stræbsom
  • Respekter andre
  • Vær ikke-voldelig i din optræden

 
Henvisninger:
Dansk Karate Forbund